Han vinker inde fra den stationcar, som han, lidt tøvende, parallelparkerer foran Bremen Teater i København onsdagen før påske. Han kommer mig i møde med et stort smil og en undskyldning om, at hvis han ser lidt træt ud, så er det bare, fordi han har overnattet i bilen på en rasteplads i nat. Kris Herman er en hårdtarbejdende mand.

”Jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg gerne ville leve af at spille musik, så skulle det ikke ligge nogen andre til last. Jeg har aldrig søgt noget kunststøtte, og jeg har aldrig været på dagpenge. Jeg vil gerne klare mig selv.”

Sådan forklarer Kristoffer Hermansen, det er ham, der gemmer sig bag kunstnernavnet Kris Herman, hvorfor han har valgt nogle alternative økonomiske løsninger i sin karriere.

I slutningen af 00’erne havde Kris skrevet en bunke sange, og han gik og overvejede, hvordan han kunne få skudt gang i en karriere som soloartist. På trods af at han ikke havde udgivet noget musik, besluttede han sig for, at han ville satse på at leve af at spille sine egne sange. Der var ingen jobs i kalenderen til at betale regningerne, så han måtte finde på noget.

”Jeg startede simpelthen med at gå rundt i et industrikvarter og banke på hos alle de firmaer, der lå derude. Så tilbød jeg at spille en gratis koncert for at promovere mine sange.”

Det var kun hver tiende af de over hundrede firmaer, der gad at tage imod tilbuddet, men Kris lod sig ikke slå ud og gjorde det samme på de lokale folkeskoler. Et par måneder med gratis promokoncerter begyndte hurtigt at kaste betalte jobs af sig, og siden 2010 er det faktisk lykkedes Kris at få privatøkonomien til at hænge sammen ved at spille sine egne sange. Dengang var de på engelsk, i dag er de på dansk, men det vender vi tilbage til.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den utraditionelle tilgang til det økonomiske findes masser af steder i fortællingen om Kris Herman og hans musikerliv. I 2012, da han skulle udgive sit andet engelsksprogede album, finansierede han det ved en model, som undertegnede i hvert fald ikke har hørt om før. Kris forklarer:

”Jeg fik den ide at lade mine fans investere i pladen. Jeg skrev rundt til alle mine facebookkontakter og fans, og der var også nogle medier, der kørte historier på projektet. Kort sagt gik det ud på, at folk mod en investering på 5.500 kroner ville få én krone per solgt CD og 1% af indtægterne fra iTunes og streaming.”

Det lyder sådan lidt langt ude, at en ganske ukendt kunstner kaster sig ud i sådan et projekt. Men Kris har nogle enormt dedikerede fans, og så havde hans første plade solgt 11.000 eksemplarer, og det hjalp ham til at sælge albumandele for ikke mindre end 185.000 kroner.

Hvis man skal forstå, hvordan en kunstner, som du sandsynligvis aldrig har hørt i radioen – hans sange er kun spillet lidt over 200 gange på DRs radiokanaler de seneste seks år – kan få folk til at investere tusinder af kroner i en plade, så kan man tage et kig på Kris’ facebookside.

Over 11.000 mennesker har liket siden, og bruger man lidt tid på at læse opslag og kommentarer, kan man se, at Kris altid tager sig tid til at svare folk. Det er vigtigt for ham, at folk føler sig velkomne i hans univers. Både når han er på scenen, efter koncerterne, og når folk skriver på facebookvæggen.

”En af grundene til, at jeg skriver sange, er, at jeg gerne vil i kontakt med nogle mennesker. Så efter mine koncerter bliver jeg hængende, indtil jeg har talt med alle dem, der har lyst til at komme op og sige hej. Og på de sociale medier gør jeg det samme. Jeg vil gerne skabe et rum, hvor folk har lyst til at være.”

Og der er mange, der har lyst til at være der. Ud over de 11.000 følgere på Facebook, er der også godt besøgt til koncerterne, og Kris har et bud på, hvorfor folk kommer til hans shows:

"Jeg tror, folk kan lide at komme til mine koncerter, fordi vi lærer hinanden lidt at kende. Jeg er jo ikke bedste venner med mit publikum, men alligevel føler både de og jeg, at vi kender hinanden lidt bedre for hver gang vi ses. Der opstår et fælleskab, når vi møder hinanden til koncerten. Og det synes jeg er mega fedt."

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fællesskabet kom på en uventet måde til at ændre Kris’ musikalske kurs. I 2013 blev han bedt om at skrive en sang til efterskolernes optræden på DGIs landsstævne. En sang, der skulle handle om at sige farvel til det fællesskab, som opstår blandt eleverne på en efterskole.

Og her er vi så tilbage til det med det danske sprog, for sangen ”Vejen Hjem” blev første forsøg ud i at skrive en sang på dansk. Og ifølge Kris var det ”umuligt” at gå tilbage til at skrive på engelsk bagefter.

”Jeg kan mærke på mit publikum, at sangene rammer dem mere, når jeg synger på dansk. Folk kan bedre forholde sig til det og bruge det i deres eget liv.”

Én dansk sang blev til flere, og Kris har netop sendt sin første dansksprogede udgivelse i musikalsk kredsløb. Fællesskabet er der igen. Som det centrale tema på EP’en ”Tættere Sammen”.

Kris Herman er en hårdtarbejdende mand. Men han er også en mand med meget at sige, og som interviewer er det en kamp at komme igennem med de spørgsmål, der står på blokken. Igen og igen vender han tilbage til, at musikken skal betyde noget for nogle mennesker.

Som Kris udtrykker det, så laver han popmusik, og det skal være populært blandt nogle mennesker, for hvad er ellers meningen? Men det, der sætter sig dybest, er alligevel, når folk bruger hans musik til at bearbejde de hårde oplevelser i livet. Stemmen sænkes en smule:

”Jeg fik på et tidspunkt en besked fra nogle forældre, hvis dreng i en pillerus havde kastet sig ud fra 4. etage og havde slået sig selv ihjel. De skrev, at drengen elskede ’Vejen Hjem’, og at den blev spillet til begravelsen. Altså… så kan man jo godt ønske sig alt mulig hæder og ære, men… Så bliver det bare ikke større, vel. Det der med at nogle ord jeg har skrevet, kan være noget for nogen. For alvor. Det betyder alt for mig.”