Serien handler om den kokainelskende pladeselskabsejer Richie Finestras (Bobby Cannavale), der vælger alligevel ikke at være kokainfri, og i den forbindelse vælger han så alligevel ikke at sælge pladeselskabet til tyskerne (som han ellers havde lovet), hvilket giver de øvrige medejere utroligt svært ved at sove om natten. Scenen er sat. Der er ballade på American Century.
Serien er god fordi den på godt og ondt skildrer en svunden tid i musikbranchen, hvor folk stadig køber musik, hvor pladeselskaberne er gud og kunstnerne et produkt, det skal sælges. Det er en smuk periodeskildring og scenerne er plasteret til med bakkenbarter, trompetbukser og orange/brune mormor tapeter. Scenografien og musikken er i orden, hvilket er klart, fordi serien er lavet i et lækkert samarbejde mellem Martin Scorcese og Mick Jagger, sidstnævnte har jo som bekendt været igennem hele møllen selv. Du møder løbende genkendelige personer så som: Steven Tyler, Elvis Presley, Lou Reed, salig David Bowie og ikke mindst Andy Warhol (som ikke er musiker, nej, men alligevel).
Serien er knap så god, fordi den er lidt frustrerende og man går hen og bliver irriteret på Richie Finestras fordi han ikke kan tage sig lidt sammen. Derudover er det irriterende, at der bliver blandet en mordsag ind i det hele - det giver en naturlig drivkraft, men der virker også en smule letkøbt. Den vaklende økonomi burde være motor nok i sig selv.
Men kokainen var god dengang, det er man ikke i tvivl om, når man har set et par afsnit. Måske lidt for god?
Hvad man skal bruge i en fed rap-musikvideo? Et stort lækkert hus, en fed bil, lækre damer på en båd, en natklub og flasker med sprut og naturligvis kendis-cameos. Ellers andet? Nej, okay – det bliver…. meget dyrt.
Rappere kan ellers generelt godt lide at flashe deres bling og kaste med dollarsedler - så det passer jo sådan set perfekt sammen. Den amerikanske rapper Lil Dicky er træt af overflods-klichéen og har forsøgt at lave en musikvideo med alle ovennævnte ingredienser UDEN at bruge en eneste cent, og det har han lavet en lille dokumentar om. Sangen til musikvideoen hedder naturligvis $ave Dat Money og er faktisk ret catchy. Selve musikvideoen (og dokumentaren) er filmet på kameraer, som slænget leverede tilbage efter optagelserne, fordi de akkurat kunne nå det inden fortrydelsesretten udløb. Dokumentaren varer godt 20 minutter.
Den nyeste film i rækken af film om musikere, der kommer fra trange kår og kæmper sig selv til succes, penge og berømmelse hedder Straight Outta Compton. Før den har vi set film som Walk The Line, Ray, 8 Mile, Get Rich or Die Trying og så videre…
Straight Outta Compton handler om Dr. Dre, Eazy-E, Ice Cube, MC Ren og DJ Yella fra gangsta-rap-gruppen N.W.A. (Niggaz Wit Attitudes). Det er en film om at bo i det hårde gademiljø og bare gerne vil have lov til at skrive digte til fede rytmer. Det er bare ikke så nemt at få lov til, fordi politiet bliver ved med at fucke med dem hele tiden. Naturligvis begynder digtene derfor at handle om, hvor latterlige politiet er. Når crewet stiller sig op på en scene og rapper teksterne til nogle hårde Beats by Dre, så kan det ellers nok være, at der kommer vind i sejlene. N.W.A. bliver utroligt populære blandt unge minoriteter i USA. Men gruppen kommer også i modvind i medie-USA. For kan man tillade sig at råbe FUCK DA POLICE? Tja… Det synes politiet i hvert fald ikke.
Se filmen, også selvom du ikke har hørt NWA hele din ungdom. Det er en god og rørende film om venskab, drømme, svigt, undertrykkelse og konkurrence.
(uden noget at se, andet end for det indre blik)
Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku' nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?
Nogen er mere værd
end det de får
andre bruger mere
end de er værd
Penge alene skaber
ingen værdier
penge skaber penge
papir papir.
Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku' nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?
UDSVING NR. 2 / PENGE
REDAKTION
Mulle Gregorius
Jacob Schrøder
Anton Gade-Nielsen
Tom McKenzie
Asker Bjørk
Amanda Hjernø
Anna Gregorius
Sofie My VanDijk Madsen
Sofie Hougaard Nielsen
Emil Lyders
Cille Gregorius
Simon Brix Justesen
Mikkel Poulsen
Rune Schlosser
Grethe Bendixen
Tommas Møller
Carsten Sherpa Eliasen
Marie Alkestrup
TAK TIL
Gisli Gislason
Mai Frederiksen
Mendoza
Peter Munck
v. Quaterback Entertainment
Lukas Wendt
Storm VanDijk Madsen
Michael Møller
Mic Jamshidi og HipHop Korpset
Kris Herman
ART DIRECTION/LAYOUT
KONTAKT
Udgives af: Smart Magazines
Ansvarshavende redaktør
Mulle Gregorius
T: 22 46 26 27
E: info@udsving.dk
Ansvarlig for salg og partner
Jacob Schrøder
T: 24 43 24 88
E: jsch@jehp.org
SOCIAL
IG: @udsvingmagazine
Serien handler om den kokainelskende pladeselskabsejer Richie Finestras (Bobby Cannavale), der vælger alligevel ikke at være kokainfri, og i den forbindelse vælger han så alligevel ikke at sælge pladeselskabet til tyskerne (som han ellers havde lovet), hvilket giver de øvrige medejere utroligt svært ved at sove om natten. Scenen er sat. Der er ballade på American Century.
Serien er god fordi den på godt og ondt skildrer en svunden tid i musikbranchen, hvor folk stadig køber musik, hvor pladeselskaberne er gud og kunstnerne et produkt, det skal sælges. Det er en smuk periodeskildring og scenerne er plasteret til med bakkenbarter, trompetbukser og orange/brune mormor tapeter. Scenografien og musikken er i orden, hvilket er klart, fordi serien er lavet i et lækkert samarbejde mellem Martin Scorcese og Mick Jagger, sidstnævnte har jo som bekendt været igennem hele møllen selv. Du møder løbende genkendelige personer så som: Steven Tyler, Elvis Presley, Lou Reed, salig David Bowie og ikke mindst Andy Warhol (som ikke er musiker, nej, men alligevel).
Serien er knap så god, fordi den er lidt frustrerende og man går hen og bliver irriteret på Richie Finestras fordi han ikke kan tage sig lidt sammen. Derudover er det irriterende, at der bliver blandet en mordsag ind i det hele - det giver en naturlig drivkraft, men der virker også en smule letkøbt. Den vaklende økonomi burde være motor nok i sig selv.
Men kokainen var god dengang, det er man ikke i tvivl om, når man har set et par afsnit. Måske lidt for god?
Hvad man skal bruge i en fed rap-musikvideo? Et stort lækkert hus, en fed bil, lækre damer på en båd, en natklub og flasker med sprut og naturligvis kendis-cameos. Ellers andet? Nej, okay – det bliver…. meget dyrt.
Rappere kan ellers generelt godt lide at flashe deres bling og kaste med dollarsedler - så det passer jo sådan set perfekt sammen. Den amerikanske rapper Lil Dicky er træt af overflods-klichéen og har forsøgt at lave en musikvideo med alle ovennævnte ingredienser UDEN at bruge en eneste cent, og det har han lavet en lille dokumentar om. Sangen til musikvideoen hedder naturligvis $ave Dat Money og er faktisk ret catchy. Selve musikvideoen (og dokumentaren) er filmet på kameraer, som slænget leverede tilbage efter optagelserne, fordi de akkurat kunne nå det inden fortrydelsesretten udløb. Dokumentaren varer godt 20 minutter.
Den nyeste film i rækken af film om musikere, der kommer fra trange kår og kæmper sig selv til succes, penge og berømmelse hedder Straight Outta Compton. Før den har vi set film som Walk The Line, Ray, 8 Mile, Get Rich or Die Trying og så videre…
Straight Outta Compton handler om Dr. Dre, Eazy-E, Ice Cube, MC Ren og DJ Yella fra gangsta-rap-gruppen N.W.A. (Niggaz Wit Attitudes). Det er en film om at bo i det hårde gademiljø og bare gerne vil have lov til at skrive digte til fede rytmer. Det er bare ikke så nemt at få lov til, fordi politiet bliver ved med at fucke med dem hele tiden. Naturligvis begynder digtene derfor at handle om, hvor latterlige politiet er. Når crewet stiller sig op på en scene og rapper teksterne til nogle hårde Beats by Dre, så kan det ellers nok være, at der kommer vind i sejlene. N.W.A. bliver utroligt populære blandt unge minoriteter i USA. Men gruppen kommer også i modvind i medie-USA. For kan man tillade sig at råbe FUCK DA POLICE? Tja… Det synes politiet i hvert fald ikke.
Se filmen, også selvom du ikke har hørt NWA hele din ungdom. Det er en god og rørende film om venskab, drømme, svigt, undertrykkelse og konkurrence.
(uden noget at se, andet end for det indre blik)
Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku' nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?
Nogen er mere værd
end det de får
andre bruger mere
end de er værd
Penge alene skaber
ingen værdier
penge skaber penge
papir papir.
Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku' nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?
Serien handler om den kokainelskende pladeselskabsejer Richie Finestras (Bobby Cannavale), der vælger alligevel ikke at være kokainfri, og i den forbindelse vælger han så alligevel ikke at sælge pladeselskabet til tyskerne (som han ellers havde lovet), hvilket giver de øvrige medejere utroligt svært ved at sove om natten. Scenen er sat. Der er ballade på American Century.
Serien er god fordi den på godt og ondt skildrer en svunden tid i musikbranchen, hvor folk stadig køber musik, hvor pladeselskaberne er gud og kunstnerne et produkt, det skal sælges. Det er en smuk periodeskildring og scenerne er plasteret til med bakkenbarter, trompetbukser og orange/brune mormor tapeter. Scenografien og musikken er i orden, hvilket er klart, fordi serien er lavet i et lækkert samarbejde mellem Martin Scorcese og Mick Jagger, sidstnævnte har jo som bekendt været igennem hele møllen selv. Du møder løbende genkendelige personer så som: Steven Tyler, Elvis Presley, Lou Reed, salig David Bowie og ikke mindst Andy Warhol (som ikke er musiker, nej, men alligevel).
Serien er knap så god, fordi den er lidt frustrerende og man går hen og bliver irriteret på Richie Finestras fordi han ikke kan tage sig lidt sammen. Derudover er det irriterende, at der bliver blandet en mordsag ind i det hele - det giver en naturlig drivkraft, men der virker også en smule letkøbt. Den vaklende økonomi burde være motor nok i sig selv.
Men kokainen var god dengang, det er man ikke i tvivl om, når man har set et par afsnit. Måske lidt for god?
Hvad man skal bruge i en fed rap-musikvideo? Et stort lækkert hus, en fed bil, lækre damer på en båd, en natklub og flasker med sprut og naturligvis kendis-cameos. Ellers andet? Nej, okay – det bliver…. meget dyrt.
Rappere kan ellers generelt godt lide at flashe deres bling og kaste med dollarsedler - så det passer jo sådan set perfekt sammen. Den amerikanske rapper Lil Dicky er træt af overflods-klichéen og har forsøgt at lave en musikvideo med alle ovennævnte ingredienser UDEN at bruge en eneste cent, og det har han lavet en lille dokumentar om. Sangen til musikvideoen hedder naturligvis $ave Dat Money og er faktisk ret catchy. Selve musikvideoen (og dokumentaren) er filmet på kameraer, som slænget leverede tilbage efter optagelserne, fordi de akkurat kunne nå det inden fortrydelsesretten udløb. Dokumentaren varer godt 20 minutter.
Den nyeste film i rækken af film om musikere, der kommer fra trange kår og kæmper sig selv til succes, penge og berømmelse hedder Straight Outta Compton. Før den har vi set film som Walk The Line, Ray, 8 Mile, Get Rich or Die Trying og så videre…
Straight Outta Compton handler om Dr. Dre, Eazy-E, Ice Cube, MC Ren og DJ Yella fra gangsta-rap-gruppen N.W.A. (Niggaz Wit Attitudes). Det er en film om at bo i det hårde gademiljø og bare gerne vil have lov til at skrive digte til fede rytmer. Det er bare ikke så nemt at få lov til, fordi politiet bliver ved med at fucke med dem hele tiden. Naturligvis begynder digtene derfor at handle om, hvor latterlige politiet er. Når crewet stiller sig op på en scene og rapper teksterne til nogle hårde Beats by Dre, så kan det ellers nok være, at der kommer vind i sejlene. N.W.A. bliver utroligt populære blandt unge minoriteter i USA. Men gruppen kommer også i modvind i medie-USA. For kan man tillade sig at råbe FUCK DA POLICE? Tja… Det synes politiet i hvert fald ikke.
Se filmen, også selvom du ikke har hørt NWA hele din ungdom. Det er en god og rørende film om venskab, drømme, svigt, undertrykkelse og konkurrence.
(uden noget at se, andet end for det indre blik)
Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku' nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?
Nogen er mere værd
end det de får
andre bruger mere
end de er værd
Penge alene skaber
ingen værdier
penge skaber penge
papir papir.
Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku' nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?