Prøv at ryge 20 cigaretter om dagen, når dit budget konsekvent fortæller dig, at du kun har en 50’er. Til alt. Om dagen. En tur i biffen med en date? Klart. Ingen smøger, ingen mad, ingen svinkeærinder i 3 dage. Og så kryds dine fingre for, at hun giver popcornene, inden det bliver helt akavet. Der er absolut ingen grund til at tro på heldet og amorinerne (aka skal der være kondomer indblandet), for så kan den date godt skydes til en gang i næste uge.

Prøv at få det sidste cigaretskod til at smage af andet end plastic, mens bønnerne ligger i blød i køleskabet, og den ugegamle humus er din gourmet dinner. For syvende dag i streg. Og du drømmer om tyktskåret bacon fra en gård, du aldrig kommer til at besøge.

Prøv at stå i en bar og bede din ven om at betale for øl, fordi du er broke, og forhåbentligt skal på date en gang i næste uge. Med krydsede fingre. Prøv at se om du stadig har en ven dagen efter. Prøv at se hvor mange venner, der er tilbage efter 2 år på det budget.

Prøv at leve under stenen.

Skriv om det. Skriv dit hjerte ud 3 gange om ugen. Bare for at se om det kan bruges til noget. Om der er nogen, der måske kan bruge det til et eller andet. Med krydsede fingre, og en stålsat tro på, at du er god… at du er fucking god til det du laver, uanset om der er nogen, der nogensinde kommer til at sige det til dig. Fuck om folk tror du er på vej på den lukkede, bare lev med det.

Det er dér; i krydsfeltet mellem fattigdom, kreativ skabertrang og følelsen af at dine 30’ere rinder ud, at du mærker, hvad livet også kan. Det kan mere end fladskærme, ferier i Syden, dyre biler og lækkert tøj.

Lev med usikkerheden om, at det måske aldrig bliver til noget. Lev af usikkerheden.

Der er ikke råd til andet.