UDSVING / MUSIKMAGASINET OM OG FOR MUSIKKEN

3 smukke sange til MOR

(+ en bonus til farmand).

Der er intet smukkere end sange til mor. Og selvom det ofte kan virke liiige i overkanten og måske lidt for kvalmende sukkersødt at synge om sin mor i så ofte utroligt rosende og forherligende vendinger som nedenfor, så går det altså lige i barnehjertet på alle små drenge og piger – uanset alder.

 

Ataf Khawaja

 

Alle husker gadens capitaine, Sorte Slyngel -  Ataf Khawaja og hans største hit, Sommerfugl. Sangen der starter direkte inde i omkvædet og slutter med sætningen: “Jeg er hendes førstefødte - hun er min mor!” Den kan du godt huske, ikke?

 

Sommerfugl er en ægte kærlighedssang til mor. Hyldesten kommer fra manden med verdens tyndeste motherfuckerskæg, som tilfældigvis også står bag strofen: “Forestil dig, at jeg kommer i en kæmpestor sort Hummer med din momma”...

 

Ataf elsker din mor, som har haft et hårdt liv. “Sommerfugl” er dybfølt og øm og uden sammenligning Atafs største hit. Den handler om Atafs egen mor, der fik tæsk af sin mand, da Ataf selv var lille. Selvom lille Ataf godt kan fornemme, at der er noget galt, så skjuler moderen sandheden og fylder ham med undskyldninger.

 

Lyt til sangen og læs teksten imens på nettet. Det er ærligt og smukt.

 

 

SPICE GIRLS

 

Når man som forvirret, trodsig preteen-pige står med ømme bryster, fedtet hud og lidt for lange ben med en hårbørste i hånden foran spejlet og øver sig på sin danserutine til Spice Girls, så er det altså bare drønirriterende, når mor braser ind på værelset, fordi hun lige skal fortælle et eller andet megakedeligt voksent og moragtigt. Det kan være svært at huske, at mor FAKTISK er den bedste veninden man nogensinde får og det kan være svært at huske at sige: “Mor, jeg elsker dig - mor jeg bryder mig om. (direkte oversat, bevares…)”

 

Men så er det altså godt, at Spice Girls har lavet en sang, som kommer liiiidt længere nede af spillelisten på den klasiske plade SPICE, der netop hedder MAMA og handler om, hvor meget vi tøser bare eeeelsker moar.

 

 

Pink Floyd

 

Sangen, om Donald Trump og hans forhold til sin mor:

 

Mother should I trust the government?

Mother should I run for President?

Mother should I build the wall?

 

Sangen handler om moderen, der ikke kan give slip på sin søn og sønnen, der derfor bliver lidt for skingrende morsyg og ikke kan tage en selvstændig beslutning uden at spørge sin moar først.

 

Mother do you think she's good enough, for me?, Mother do you think she's dangerous, to me?, Mother will she tear your little boy apart?, Ooooh Ma, Mother will she break my heart? Var der nogen, der sagde Fru Trump - eks eller ej, det er underordnet (at Trumps mor døde i 2000 er i denne sammenhæng også underordnet, for der havde han jo taget skade. Og man kan altså godt spørge sin mor til råds, selvom hun er kommet i himlen).

 

Hele miseren ender jo som bekendt i en tragedie med en kæmpe mental mur, misbrug af både kød og kemi og hvad der dermed følger. Men hvem skulle have troet, at han endte som præsident for den frie verden?

 

 

BONUS - Far skal ikke snydes for lidt barnekærlighed.

 

 

Så her kommer Gitte Hænning med verdens bedste kærlighedserklæring til farmand Otto.

 

Farmands pige har fået en fiks idé inde i sit ungpigehovede under sin hestehaleknold. Hun vil giftes med farmand. Det var da en skør ide, synes Otto Hænning, uden at være totalt afvisende, naturligvis. Det går jo virkelig ikke, for hvad så med mor? Jamen det har lille Gitte da tænkt på - for mor skal blive derhjemme og så har han jo to. Alle fædres drøm. To koner! Hurra for Gitte, hun tænker da på alt.

 

Gitte tilbyder, som et ekstra lille lokkende scenarie, at komme med kaffetår og brød på sengekanten hver morgen. Mmmmhhh - brummer Far Otto. Kraveknappen er det netop kun Lille Gittepigen, der kan finde.

 

Mon den sang var blevet lavet i dag, hvis en yngre far med overskæg havde pitched den for et af de store pladeselskaber?

 

 

SPICE GIRLS: MAMA

PINK FLOYD: MOTHER

GITTE HÆNNING: FARMAND OTTO

ATAF KHAWAJA: SOMMERFUGL

UDSVING NR. 3  / MOR

 

REDAKTION: Mulle Gregorius, Anton Gade-Nielsen, Tom McKenzie, Amanda Hjernø, Anna Gregorius, Björk Van Dijk Madsen, Emil Lyders, Sofie My Van Dijk Madsen, Asker Bjørk, Sofie Hougaard Nielsen, Cille Gregorius, Grete Bendixen, Tommas Møller.

 

TAK TIL: Gisli Gislason, Jonas Gundtoft, Jamaika, Roskilde Festival, Peaches, Helle Van Dijk.

ART DIRECTION/LAYOUT

Gregorius DesignThinking

KONTAKT

Udgives af:
Smart Magazines

Ansvarshavende redaktør

Mulle Gregorius

T: 22 46 26 27

E: info@udsving.dk

FØLG OS PÅ

: @udsvingmagazine

: facebook.com/udsvingmagazine

ART DIRECTION/LAYOUT

Gregorius DesignThinking

KONTAKT

Udgives af:
Smart Magazines

Ansvarshavende redaktør

Mulle Gregorius

T: 22 46 26 27

E: info@udsving.dk

FØLG OS PÅ

: @udsvingmagazine

: facebook.com/udsvingmagazine