Jonas og Micki er brødre. Brødre med efternavnet og kunstnernavnet Borneland. Du kender dem nok bedst fra det remix, de hakkede sammen af et gammelt Destinys Child-nummer for lidt over et år siden. Det er der i hvert fald mange, der gør. Tæller man sammen, kommer man tæt på en rund million afspilninger på Soundcloud og YouTube. Nu er de også klar med deres egne toner på deres første officielle single. Den har fået titlen ’Eyes’ og er lavet i det studie, hvor de har inviteret UDSVING indenfor. Studiet opfylder ikke mange fordomme, man ellers kunne have om et øvelokalet brugt af to mænd i tyverne. Der er ingen hullede vægge, fedtede tæpper eller fyldte askebægere. Tværtimod. Her er rent og ryddeligt. Væggene er hvide og er ikke tilklistret med de obligatoriske lydabsorberende æggebakker. Nej, de er erstattet med store robuste støjslugende firkantede kasser på væggene med skumlignende overflader, der stikker i flere retninger. Midt i rummet står ‘alteret’. Det er her magien sker. Foran computeren er en dør ind til et indspilningslokale. Herfra står en fin lille solstråle ind i studiet. Den rammer de små velanbragte minimalistiske malerier med en simpelt farvepalette, der kigger ned på Bornelands enorme samling af synths, trommemaskiner, og gud ved hvad af andre dimser, tangenter og knapper, der lige så godt kunne være købt af NASA. Selv Andreas Mogensen ville være misundelig over en maskinpark af det omfang. Men det betyder ikke, at de to er færdige med at handle. Faktisk bliver samlingen kun større for hver dag der går. Hvert stykke udstyr er et skridt nærmere vejen på det perfekte live setup, som de arbejder intenst på i øjeblikket, men det er dyre sager, så alt bliver erhvervet i små bidder. Studiet har duoen ikke overtaget efter hvem som helst. Inden de rykkede ind, sad den anerkendte mastering producer Holger Lagerfeldt bag knapperne. Og det er faktisk slet ikke tilfældigt, at det lige netop er ham, der sad her tidligere. Men inden vi kommer så langt er vi nødt til at rejse tilbage til en mark lidt uden for Roskilde. Det er nemlig her, historien om Borneland begynder.

Det første DJ-gig

Solen står højt på himlen. Jonas Borneland er på Roskilde Festival, hvor han pludselig opdager at Rosali Batzer, bedre kendt som Rosa Lux, spiller et sted på camping området på en af de mindre officielle scener. Han kender én, der er mindst lige så glad for den danske dj, så han fisker hurtigt telefonen frem og ringer op. Ikke mange minutter senere ankommer en stakåndet Micki Borneland efter at have tilbagelagt det meste af det enorme campingområde i løb. ‘Ven Igen’ er Rosa Lux’ store hit på det tidspunkt, og lige præcis det nummer, glæder brødrene sig til at høre. Da Rosa Lux er igennem settet, har hun stadig ikke spillet det. Det kan Micki Borneland ikke acceptere, så han griber til handling og hopper op på scenen. Han spørger, hvorfor hun dog ikke spiller nummeret, men Rosa Lux nægter at spille det. Til gengæld gør hun noget uventet. Hun stikker ham cd’en med tracket og siger, at hvis han gerne vil høre det, så må han selv smide det på dj-pulten - lige her, lige nu. Her starter Bornelands DJ-karriere.

 

Drengene fortæller hende, at de er grafikere, og Rosa Lux vil med det samme gerne have dem til at lave hendes hjemmeside. I samme omgang hører hun dem ad, om de også er pladevendere. For ikke at tabe ansigt overfor deres idol, bluffer de med et: ja. Og de siger, at de i øvrigt sammenligner sig med Ung Flugt. Batzer synes, at det lyder vildt fedt, og det resulterer i, at hun tilbyder dem et stand-in gig. Det accepterer Borneland-brødrene.

 

Micki: Jonas og mig kunne jo overhovedet ikke spille, så vi blev nødt til at leje en dj-pult, og så brugte vi en uge på at øve os hver eneste dag. Vi pjækkede begge to fra mediegrafikerskolen for at øve sættet.

 

En uge senere spiller Borneland til Københavns modeuge på Strøget, og de går hjem med 7000 kroner på lommen. En fuldstændig uhørt god hyre, når man er en debuterende dj-duo.

 

“Det var faktisk et ret perfekt start job, for der var en del folk, der opdagede os der, og det næste job - som endda var endnu bedre betalt - fik vi også fra det første job,” fortæller Jonas Borneland.

 

Tre år går, hvor Micki og Jonas opbygger sig et navn som et solidt dj-act, alt imens de blandt andet får en manager og bliver mere og mere ambitiøse. En dag vender de sig mod også at producere selv. Micki og Jonas uploader et nummer, de har nørklet længe med på musiktjenesten Soundcloud. Det er det første nummer, som de selv har produceret på - nemlig remixet af Destiny’s Child Bug A Boo. En af brødrenes telefon ringer to-tre timer efter. Det er dj-duoens belgiske manager, der sidder og kradser sig under kasketten, af bare undren over det han ser. For hver gang han opdaterer siden, er der kommet 10.000 plays mere. Først et halvt døgns tid senere finder de ud af, at både Billboard og MTV har delt nummeret, og at det kaster utallige lyt af det basbløde nummer af sig. Gruppens første remix bliver en regulær hitliste-basker på diverse internetsider - heriblandt toppen af bloggernes ‘hitliste’ Hype Machine. Micki og Jonas vinder en Danish Deejay Award for bedste remix for nummeret, ligesom det fører også betydelig opmærksomhed med sig fra musikbranchen.

 

Opmærksomheden for Borneland kan de to brødre blandt andet se ved, at deres telefoner begynder at ringe lidt oftere. Pladeselskaberne har lugtet lunten. Her er der to talenter, der kan ramme bredt. Borneland kan vælge og vrage. Alle vil have en bid af deres underspillede energi. Stort set alle pladeselskaber i Danmark har et møde med Borneland. Men Micki og Jonas vil finde den rigtige partner - det skal føltes rigtigt. Og det er der ikke rigtig noget, der gør. De opgiver næsten jagten på en samarbejdspartner, der kan give dem lige præcis det, de gerne vil have: et tilbud der ikke binder dem for mange år ud i fremtiden. Endelig ringer telefonen med en stemme, gruppen kan se sig selv sammen med - han præsenterer sig som: Kenneth Bager.

 

“En af vores venner havde givet nummeret til Kenneth, uden at vi vidste det. Han var helt vild med nummeret, og han var stort set klar på at udgive alt, hvad vi lavede,” fortæller Micki Borneland. Han fortæller om nogle meget lange møder, hvor Bager satte de to brødre ind i kontraktforslaget over et syv timer langt møde.

 

M.B.: “Kenneth var rigtig god til at forklare alle punkterne i kontrakten. Vi skulle lige forstå musikbranchen, og hvordan mekanismerne fungerer. Jeg ved ikke, om det er fordi, at vi er for nørdede og perfektionistiske, at vi ikke bare skrev under med et major label og bare var glade for det.”

 

Den første single

Micki peger på en elektrisk bas, der står på et stativ. Den ser ny ud. Der sidder et kabel fra den ned i en stander, med række op og række ned af forskellige effekter med et utal af knapper. Gruppen ville gerne have noget elbas på det track, de arbejder på i øjeblikket. Programmet på computeren er stadig åbent fra dagens arbejde, hvor et lagkagesystem sirligt er bygget op i forskellige farver. Et af dem er Jonas’ basfigur, som han netop har indspillet med den selvsamme bas. Han har lige lært at spille på den. For en uge siden kunne han ikke spille bas, men det kan han nu. Det er en figur, hvor en professionel bassist senere skal lægge den rigtige figur, men Jonas og Micki ville gerne vide, hvordan det lød, så de gik ud og købte en bas - bare for at prøve det af i lydbilledet på det nummer, de arbejder på. Det er som en konsekvens af, at Borneland-brødrene er begyndt at indspille så meget som muligt analogt frem for at benytte software-instrumenter - både i studiet og live. Brødrene har en forkærlighed for: “de små ‘varme’ ekstra lyde, de maskiner eller instrumenter tilføjer, som ofte opstår næsten tilfældigt og aldrig helt vil være den samme lyd hver gang”.

 

“Som dj's, sætter vi tracks, der er lavet på forhånd, sammen. Live, er musikken noget, der opstår i nuet. I øjeblikket oplever vi en debat om, om elektronisk musik overhovedet er live, fordi mange synes at ‘live’ skal være med et fuldt band, hvor alle elementer bliver spillet. Jonas og jeg vil helst bare være ham og mig og så eventuelle gæsteoptrædener. Og så længe de bærende elementer bliver spillet live, betegner vi det som et live set.”

 

Det samme er naturligvis gældende, for ‘Eyes’. Hvor både rhodes, bas, vokal og violiner er indspillet analogt.

 

M.B.:  “Med ‘Eyes’ vil vi virkelig gerne præstere det bedste, vi overhovedet kan. Den skal helst boome igennem, derfor er alt dyrket helt ned i detaljen.” Og det samme gør sig gældende for de mindre lydmæssige detaljer. Hvor gruppens perfektionisme også skinner igennem:

 

M.B.: “Vi havde en lang snak med Kenneth om, hvem der skulle stå for mastering. Jonas og jeg har tidligere fået forskellige til at stå for det, og vi har været enormt skuffede hver gang - med undtagelse af, når vi har brugt Holger Lagerfeldt. Kenneth kender derimod en fyr i Brasilien, som - ifølge Kenneth - er en sand mastering-troldmand, og han ville rigtig gerne have, at vi brugte ham. Vi brugte fire timer på at diskutere, hvem der skulle gøre det, og det endte med, at vi fik begge to til det.

 

- Derefter lejede Kenneth et studie, hvor vi tog ud og sammenlignede de to versioner. Det viste sig, at vi havde ret - det var Holgers, der var bedst. Vi kunne godt bare have accepteret Kenneths input - og almindelige dødelige mennesker ville nok heller ikke kunne høre forskel - men for os er det nogle meget vigtige små detaljer at få helt styr på.

 

De to producere fortæller, at de har lavet over 47 versioner og med halvandet år undervejs, glæder de sig meget til at få den ud. Men det er heller ikke for sjov, at de arbejder, som de gør, for det her er deres liv. Micki uddyber: “Det må bare ikke være kikset eller forkert. Hvis nogen hører os, så skal vi give det bedste, vi overhovedet kan. Hvis ikke vi gør det, kommer vi aldrig til at leve af det. Vi spilder vores liv, og så kommer vi aldrig til at spille. Vi bliver begge tykke og fede. Jonas får en forsømt datter, og så er det hele bare spildt. Vi har haft enormt meget præstationsangst for ikke at være gode nok”, siger han uden at slippe blikket.